Såsgu!! Satme om ikke hele familien er taget til Grønland for at ungerne kan se What the fuss is all about… agtig
Ankomst Nuuk tirsdag d. 6 september hos Jens, Hanne, Silas og Lucas. Lidt praktiske gøremål med nogen lamper der skulle hænges op og en båd der skulle i vandet så vi kunne komme på fjorden. Så onsdag var vi klar til at besejle Godthåbsfjorden med kurs mod Timmianguit og hytten, sammen med Jens og Lucas 😃… Hanne og Silas måtte blive hjemme og passe skole og arbid indtil fredag.
Og SÅ skulle der fiskes!.. en regulær fiskekonkurrencegyser udspillede sig for så vidt angår største rødfisk hvor Gunda vist nok trak det længste strå 🤔… konkurrencen for største ørred var der ingen tvivl om, der gik sejren til Knud med en fuldfed smukt farvet fjeldørred fuld af rogn 😋
Fredag ankom Hanne og Silas til lejren sammen med deres venner + unger fra nabohytten. Så blev der hygget max med fodbold, rundbold, vildmarksbad for børn og senere for voksne med lyskæde på hytten og lysshow på himlen 👌🏻
Jens, Hanne og ungerne efterlod os i hytten og sejlede med naboerne hjem før blæsten satte ind søndag. Det knagede, susede og hev i hytten da vinden tog fat og søndag blev en overligger dag med spil, anders and blade, bøger, film og hyggefisen. Den slags dage var der i øvrigt et par stykker af grundet regn og tåge.
Vi blev heldigvis efterladt i fjorden med båden, så vi havde mulighed for at tage på tur længere ind i fjorden til den lille bygd Kapisillit. Bygden ligger i en bugt helt inde i bunden af Godthåbsfjorden og med kort afstand til en isbræ som kælver ud i en bugt stort set ved siden af…. Det gav anledning til spændende og meget fokuseret sejlads blandt en verden af iskosser 🙈😱
Men vi klarede den og efter en tur på tanken i Kapisillit for at fylde båden op med benno til 4,5kr literen og købe Chips til 40kr posen, så sejlede vi om og parkerede båden ved en ankerbøje neden til en hytte… helt uden at spørge om lov. Living on the edge!
Og så gik vi mod isen i den stadigt koldere vind der stille blæste mod os deroppe fra
default default
Der var også lejlighed til et par jagtture mens vi var i hytten, men desværre gemte tuttu (rensdyr) sig for både kameraet og riflen 🫤… til gengæld var der masser af fede udsigter og et landskab i smuk omstilling fra sommer til efterår