Rekapitulation – Del 1

I ordets bedste forstand tror jeg nok…hvorom alting er så følger her en lyn gennemgang (dog i flere etaper) af de sidste dage på Grønland tilbragt som eneste prepræsentant for familien. Det gik som tidligere nævnt op i regulering af rensdyrbestanden og lad det med det samme være sagt at julemanden’s rensdyr spand, hvis det hedder sådan, i år vil være svært amputeret.

De sidste dage blev tilbragt med stortset lige dele arbejde, jagt og andre udendørs gøremål. Arbejdet har i denne sæson ikke været noget at skrive hjem om, så der fokuseres her i stedet på de sidste oplevelser Grønland blev malket for i fritiden.

Hyttetur ved Terte

Således var jeg så heldig at blive inviteret på hyttetur med Onkel Heine og familien som var på besøg. De havde lånt en lille hytte på norlandet hvor der skulle vandres og jages lidt, men først og fremmest hygges. Det lod sig mærke på provianten – vi kunne nok ha klaret en vinter derude hvis det virkelig gjalt! Anyways så var jagten ikke noget at skrive hjem om, det var en kende for tidligt til rensdyr på Norlandet. Tilgengæld skortede det ikke på hyggen – Grønlandsk kaffe, ølles og rødvin gav varmen og da årets første strejf af nordlys viste sig på himmelen var der ikke langt til en beslutning om at opleve det fra soveposen på terrassen….det skal dog vedkendes at det blev en kende køligt ud på natten, men ikke værre end jeg kunne trække reserve posen over hovedet 🙂 Lørdag eftermiddag blev jeg så samlet op af Jens Bang og en af hans kammier for at gå på jagt længere inde i baglandet ved Qussuk. Det blev en nulløsning med elendigt vejr + et par gange hvor jeg på det skammeligste skød forbi en hare. Fed tur alligevel!

To store isbjerge markerede indsejlingen til hytten ved Terte
Ankomst
Man bemærker toilettet under huset….fantastisk at der i det hele taget var toilet og fantastisk udsigt når man sad der og besørgede 🙂
Hygge in the making
Et strejf af nordlys
Første forhindring på vejen for evt. isbjørne på rov ved hytten – Jeg sover lige så let som BS!

Luftens helte

En høj hellig mandag midt i august fik jeg buddet om endnu en gang at nasse på Heine og hans families oplevelser på en flyvetur. Gunda har tidligere været afsted med det lille Cesna fly AirGreenland har og da Heines kammak Rene har brug for et par timer i den jævnligt, bød lejligheden sig til at komme med ham i luften for at afsøge de gode jagtområder for rensdyr. Det blev til en fantastisk tur i fantastisk vejr ind gennem Godthåbsfjorden over Kapisillit og isbræen som kælver fra indlandsisen herinde – i øvrigt vigtig recon til en senere tur til Kapisillit. Vi fløj tilbage ud gennem Austmannadalen hvor Nansen kom ned fra sin tur på tværs af isen. Jeg har tidligere været på jagt i området, så det var super kool at se fra luften.

Flyveren bliver startet på gammeldagsfacon
Iskosser strandet på et sandet areal neden for gletsjeren….det så meget paradoxalt ud
En lille bugt lige bagved Kapisillit
Englandsis
et godt skud af englandsisen fra oven
Austmannadalen
Austmannadalen
Qoorgut – et af de steder vi har fisket en del

Qussuk

En af mine aller bedste venner i hele verden – Martin “One shot one kill” Andersen kom 30. august på besøg for at fejre at jeg stoppede på arbejde og for at deltage i at nedbringe antallet af rensdyr i Grønland. Vi lagde hårdt ud med at låne Jens’s båd lørdag til søndag og sammen med Niels A tog vi ind til det hemmelige sted for at jage.

Vi tørnede ud lørdag over middag og lagde vejen forbi et rødfiskehul ved Terte på Norlandet så Martin kunne få fanget sin første rødfisk og så vi havde til aftensmaden. Efter ganske få minutters fiskeri var der gevinst og Martin kunne stolt fremvise et par flotte rødfisk sjældent overgået i størrelse – indiskutabelt en fin fangst der ville have givet hæderlig omtale resten af turen havde det ikke været for at jeg selvsagt fangede den største af dem alle, velsagtens verdens største ever……i verden!

Verdens største rødfisk…..i verden!

Nåmen fiskeriet var hurtigt overstået og vi sejlede videre mod det hemmelige sted nær Qussuk. Niels, Jens og jeg har engang set 3 rensdyr derinde og aldrig mødt andre jægere – så nu er stedet helligt…..omend vi har været der 2 gange siden uden at se en skid.

Her lagde vi så til sidst på eftermiddagen og vurderede det umiddelbart som værende realistisk at vi løb til fjelds inden indtagelse af aftensmad, for at se om der skulle stå et rensdyr eller to i lavlandet. Det gjorde der desværre ikke, men der var to harer i stedet. Den første fik vi spottet ved en stor sten et par hundrede meter fremme og på ca. 100 meters afstand tog jeg toppen af den som man siger. Mens jeg sad og var stolt af det opdagede vi endnu en hare længere fremme som Martin og Niels fik sneget sig ind på, mens jeg haltede bagefter med en hovedløs hare i hånden.

Det viste sig at der var ikke en men to harer som sad sammen og græssede eller hva de nu gør. Martin og Niels kom på skudholdt og skød begge flot forbi hvorfor den ene hare stak af, mens den anden sad som forstenet tilbage. Velsagtens skræmt fra vid og sans over 2x 30-06 og 308 winchester der pegede i dens retning sad den helt stille med ryggen til Martin og Niels. Heldigvis kom jeg op på siden af den og på 50 meter var det ingen sag at skyde den en kugle for panden – man er vel godt skydende efterhånden.

Klokken blev sent og vi fik fundet tilbage til båden for at få en omgang velfortjent aftensmad – Rødfiskefilet på grill. Næste morgen måtte vi op og eftersøge territoriet endnu en gang. Denne gang vrimlede det med harer, der var vide prikker overalt. I forhåbning om rensdyr lod vi harer være harer og sparede på krudtet for en stund og søreme om ikke vi rendte på en 1 års kalv som stod og tronede på toppen af et fjeld. Vi fik sendt patruljer ud for at omringe bæstet og mens Niels A tridsede rundt på toppen af fjeldet kom den Martin og jeg i møde. Med kløe i pegefingeren lagde vi begge og sigtede på den stakkels kalv som sikkert aldrig havde set mennesker før og da slet ikke mennesker der bevægede sig så yndefuldt til fjelds…30 sekunder gik der vel sagtens hvor den stod en smule skævt til skud. En rask beslutning fra Martins side resulterede i en 30-06 kugle tværs gennem kroppen på kræet hvormed den pakkede sammen på stedet.

Den stolte jæger med første rensdyr

I et klogt øjeblik besluttede Niels A at vi måske kunne videodokumentere brækningen af et rensdyr med instrukser for senere at kunne kapitalisere herpå. Da jeg jo har brækket flere rensdyr end Niels og Martin til sammen har spist ærter indledte vi optagelserne med undertegnede som speaker og Martin som den udøvende part. Resultatet blev fabelagtig som i jo ved selvsyn kan konstatere i nedenstående klip (den fulde video kan erhverves på DVD og blueray for 199,-). Tilbagestår måske dubbing arbejde eller det der, da onde tunger vil påstå at speakeren mumler noget i skægget – Poul Thomsen style.

Vores kapitalisering på videoarbejdet ville øjensynligt ingen ende tage da en hare kommer hoppende forbi midt under vores dokumentar om rensdyr brækning. Kameraføringen blev derfor midlertidigt overladt til undertegnede hvorefter Niels A greb til sin bøsse og smed sig for at demonstrere hvorledes man pacificerer en hare ved først at forskrække den for derefter at skyde face i bedste counterstrike stil. Således materiale til to potentielt prisvindende jagtdokumentarer som vil være tilgængelige i butikker nær dig til jul. Sneak peak nedenfor…..indrømmet det kan være svært at se haren eftersom jeg valgte at filme smalfilm – Niels A vil nok mene at det skyldes haren var langt væk 😉

Med Rensdyr og hare lastet på ryggen af Martin A begav vi os videre i terrænnet for nu at koncentrere os mere om harejagten, nu da der var sat flueben ved rensdyr. Vi kunne vel sagtens have onduleret omkring 10 harer eller mere den dag, men Martin A havde rigeligt at slæbe på og Niels A havde det fint med den ene han havde gjort det af med livet. Det blev således mit lod at pille hovedet af endnu 3 harer som rundede dagen af på fornemmeste vis.

Flækket rensdyr, hovedløs hare og et par blodindsmurte jægere….+ på ham der valgte at tage en hvid T-shirt på. Så ser det endnu mere drabeligt ud!
Mon det giver held nok?
Proffessionel partering af rensdyr

Leave a comment