På tur til Buksefjorden

Så er der nyt fra det grønne land som for alvor begynder at leve op til sit navn. Vi har haft godt vejr i en lang periode, så sneen er væk og erstattet af brusende elve, pilekrat, lyng, små finde blomster og fugle der kvidrer.

Små fine blomster – art ukendt for redaktionen
Fugl der kvidrer – Gråsisken såvidt min plakat med dyr fortæller mig

Vejret blev benyttet til at gå en tur op på lille Malene sammen med Niels A og Rikke. Niels A er altid irriterende hurtig op af fjeldet, så for at sænke ham lidt installerede vi Knud på ryggen af ham. Vi nåede alle mand til tops og fik taget nogle gode billeder.

Niels A med Knud på ryggen
Fælles billede på toppen
Familie billede på toppen
Knud spadserer en tur på toppen
Det er hårdt at blive båret hele vejen til toppen, så der skal godt med vand til
Efterladt i fjeldet og godt i gang med at undersøge om stenene kan spises
Heeeeeey…..de her sten er mega hårde, stik mig en banan!!!

Mor og far to the rescue med vand og banan
Knud leger i det gode vejr på terrassen

I weekenden blev det også tid til en hyttetur. En kollega var så venlig at stille hans hytte til rådighed i en bugt i Buksefjorden. Hytten ligger fantastisk smukt på en fjeldtop med udsigt over bugten og elven der løber nedenfor. Der var alskins bekvemmeligheder som køkken, madrasser, stole at sidde på osv. Eneste minus var det manglende lokum! Ikke mange ved det, men skidning er lidt af en religion her i huset så det at undvære toilet i flere dage forekommer svært for nogen. Heldigvis var Rasmus med til at belære os om alle de fantastiske skidestillinger der findes til udendørs skidning. Vi nævner i flæng “foldespaden” (kræver en foldespade), “trækrammeren” (som kan være lidt svær på Grønland eftersom der ikke er mange træer) eller “ryggen mod muren” som blev turens foretrukne. Der blev dog fortolket lidt på den så det blev til “tøm ryggen mod fjeldet”.

Mens skidningen ikke blev dokumenteret så blev tilgengæld et fiskeri i verdensklasse. Der var nemlig smækfuld af fuldfede fjeldørreder lige nedenfor elven og når man lige ramte det rigtige tidspunkt så bed de på alt. Der blev fisket til den store guldmedalje og ind i mellem røg der også andet end ørred på land. Badning, ræv og øvrig natur blev naturligvis også dokumenteret og alt i alt var det en fantastisk weekend som godt kunne have varet lidt længere.

Vi blev sejlet derind af M/S Ameralik
Endelig oppe ved hytten og tid til en pils…..lidt hårdt at komme derop, men sikke en udsigt
Aftensmad efter ankomst. Bemærk den fine udsigt og Rasmus aka Onslow i hjørnet
Knud spiser æble
Den brusende elv lige nedenfor hytten
Hytten set nede fra mundingen af elven
Knud og far fisker
Så er der fjeldørred på krogen
Gunda fisker også
Og hun fanger sørme en fisk
Hun fangede også en ulk, det er tegn på at man spinner for langsomt
Så er der parade med dagens fangst
Senere blev der også taget en pæn torsk på spinner. Billedet er taget kl 24!!
og så det hårde arbejde med at rense de maaaange fisk
og det hårde arbejde med at tilberede de maange fisk
master chef
Team opvask ved elven
Der bades i en sø lidt oppe af elven. Det var ejermarme koldt!
Så proceduren var hurtig ud, under vand, op på land og følelsen tilbage i benene
Mikkel ræv stod på den anden side af elven og skældte os ud
Knud nyder livet i hytten

Leave a comment