Nå ja, så var der lige en blog der skulle opdateres fordi der er sket noget rimelig vigtigt….det er jo sådan at jeg ikke bare blogger i tide og utide, om alt muligt ligegyldigt. I stedet tager jeg mig god tid til at observere, opleve eller opfinde noget som kunne være af interesse for mine efterhånden mange læsere (siden peakede med 3 besøgende i går!).
Og hva er der så sket af vigtige sager, tænker man. Jo jeg har skam fået et barn, et nyt job og lavet hjemmelavet saltkød…har man kendt magen. Dette indslag koncentrerer sig primært om det første, eftersom det er det mest veldokumenterede fotomæssigt.
Således gik det til at Knud den store, søn af Vikingekongen Niels Tveskæg og Gunhild af Fårup, under møje og besvær kom til verden tirsdag d. 10 maj 2011 kl 11.40. Knud var blevet truet med kemikalier og deslige selvsamme dag, hvis han ikke frivilligt viste sig for folket. Det gjorde han så i alt sin magt og vælde – dvs. 3860 gram og 53 cm.
Hans mor tog det i stiv kuling, men eftersom han kom ud med en hånd forrest i bedste supermand stil, så gjorde det en kende mere nas en planlagt. Faster Nina var et smut på Fyn til noget kursusræs, men det var naturligvis ikke vigtigere end at hun kunne hoppe ud i Alma og køre med 1000 km/t til AA for at gribe Knud.
Efter en hård start med babsningsproblemer er tingene så småt på skinner igen, og purken har taget lidt på så han kan passe noget af alt sit smarte tøj. Som freksempel billedet her ved siden af, hvor han sidder model i en hummelbody skænket af faster Nina samt buks arvet fra en af fætrene formentligt.
og til højre ses han i samme buks med med striktrøje skænket af kollegaer fra Park & Natur, den ser han ualmindelig buff ud i. Skulle du ha lyst til at blive nævnt her på bloggen er du velkommen til at skænke Knud noget tøj, eller er der et firma eller lign. som har lyst til at få et billede af Knud i tøj med firmalogo på bloggen, er man naturligvis velkommen til at henvende sig.